tirsdag den 5. juni 2012

#10

Min mave er fyldt til randen med nervøsitet, det har den været siden søndag aften. I morgen skal jeg til min første mundtlige eksamen, også endda i Fysik/Kemi. Mit hjerte banker allerede vildt og tosset. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og vil helst ikke have det til at blive onsdag. Jeg er bange for at mine ord ikke vil komme ud, at jeg får propper i ørerne og at mit syn bliver slørret, noget der altid sker når jeg bliver nervøs. Jeg tror bare jeg vil lægge mig i min seng, høre et par beroligende sange og håbe på, at jeg får en god nats søvn. I morgen bliver forfærdelig, men samtidig god. For når klokken er 10:20, er jeg forhåbentlig på vej ud af lokalet og med tanken om at der så kun er 3 eksamener tilbage.

1 kommentar:

Emma sagde ...

Jeg er selv også i gang med at forberede mig til mine eksamener, og kan godt forstå hvor nervøs du er. Men husk på at din karakter til eksamen ikke har nogen rigtig betydning, du skal bare tage det som forberedelse til gymnasiet! (Hvis det er det, du skal.) Jeg vil i hvert fald krydse fingre for dig i morgen.
Kram ❤